Microsoft løfter sløret for hvordan fremtiden ser ud efter Windows Vista, det nye operativ system Windows Vienna ( Windows 7) forventes at afløse Vista om tre år.
Det er CNet som har opsnuset Microsofts ambitioner og fremtidsplaner, som skulle være blevet fremlagt på en konference i Orlando.
Oplysningerne om det nye OS er stadig meget sparsomme, men det forlyder at Microsoft desværre stadig fortsætter med at udvikle deres kommende OS som både low-end og high-end versioner, (32bit & 64bit). Det ser vi her på vistaguide.dk som værende en skam, at Microsoft ikke holder sig til den oprindelige udmelding og for en gangs skyld får gjort op med den gamle arv.
Det nye OS fra Microsoft forventes som tidligere nævnt på gaden i løbet af år 2010, men virksomheden har tidligere haft store forsinkelser på deres lancering af styresystemer, dette så vi også med Vista, der oprindeligt hed Longhorn. Dog har Microsoft arbejdet på Windows 7 lige siden de gik i gang med at kode Vista, så udviklingen af Windows 7 har allerede længe været undervejs.
Kilde: vistaguide.dk


Besvar med citat
Bogmærker