Black Friday 2017


Igen i år er der lagt op til en forbrugsfest af de helt store, når Black Friday skydes i gang fredag den 24.11.17 kl. 00.01

I Danmark har vi taget amerikanske mærkedage til os gennem mange år. Fars Dag og Mors Dag og også Valentinsdag og Halloween, der er noget anderledes end vores gamle Allehelgensaften.

Men ingen mærkedag har vi taget så meget til os fra amerikanerne som Black Friday, hvilket nok hænger sammen med, at vi alle jo godt kan lide tanken om at gøre en god handel og få varen billigere end normalt.

I år er det så 4 år siden, at Black Friday-feberen ramte Danmark den sidste fredag i november, og der er intet, der tyder på, at Black Friday i år bliver et mindre brag af en forbrugsfest end de foregående år. Faktisk tværtimod.

Det eneste, der egentlig kan ødelægge glæden ved at have sparet en masse penge ved et godt køb, er, hvis man efterfølgende finder ud af, at man enten kunne have fået samme vare endnu billigere et andet sted, eller man måske ikke helt har fået den besparelse, som man havde troet.

Derfor giver dig her et par tips til, hvordan du kan få mest muligt ud af Black Friday tilbuddene.

1. Forbered dig lidt inden den 24.11.17. Hvis du har en idé om, hvad du kunne tænke dig at købe, så bliver det hele bare meget nemmere. At bladre igennem tilbud på flere hundrede forskellige butikkers websider og tilbudsaviser for at lade sig inspirere er ret uoverskueligt, fordi der er så mange tilbud at vælge imellem. Har du i stedet for en shortliste over, hvad du måske vil købe, så bliver det hele meget lettere. Det gør sig specielt gældende, hvis du går efter køtilbud, der lægges på nettet lige efter midnat, hvor du ikke har alverden betænkningstid, før varen måske går til en anden. Brug evt. prissøgemaskiner som PriceRunner.dk, der har specialiseret sig i at vise de bedste priser på alle mulige varer.

2. Lav lidt research på de varer, du måtte være interesseret i. Det er jo set mere end én gang før, at nogle butikker kan finde på at hæve prisen på en vare i ugerne op til et udsalg eller en dag som Black Friday for at kunne lave en større ”besparelsespris” på udsalgsdagen. Det kan derfor være en rigtig god idé at slå en vare op fx på PriceRunner.dk, der på alle varer har en lille graf over prisudviklingen for produktet. Hvis fx en mobiltelefon som Galaxy S8 har været til salg for ca. 4.600 i ugerne op til Black Friday og nu sælges på tilbud til 4.000,- kr., så sparer du altså ikke mere end 600,- kr. selv om butikken evt. måtte mene, at før-prisen var 5.500,- kr. – men det kan jo stadigvæk være en besparelse, der er værd at tage med.

3. En anden ting, man skal holde sig for øje, er, hvor produkterne er i deres model cyklus. Tag nu de meget populære iPhones. De fleste ved nok godt, at når der kommer en ny iPhone 8, så falder prisen på iPhone 7, og det forplanter sig også ned til de ældre iPhone modeller. Samme princip gør sig gældende for stort set alle andre mobiltelefoner og anden forbrugerelektronik. Så har en producent et nyt og forbedret produkt lige på trapperne, eller er det måske lige udkommet, så vil de foregående modeller blive solgt billigere. Hvad enten der er Black Friday eller ej, og af den grund vil du sikkert også kunne gøre en god handel efter Black Friday. Det er værd at have in mente, og af den grund er det måske bedre at fokusere på at bruge dine penge på de gode tilbud, der kun er at finde på denne ene dag.

Med overstående tips i baghovedet vil du være meget bedre rustet til at vælge rigtigt blandt de mange tusinde tilbud, som vi alle får adgang til den 24.11.17. Herfra skal lyde et stort ”God shoppingdag” til alle – og vi håber, at du finder de gode Black Friday tilbud, så du kan gøre årets bedste køb sidste fredag i november.

Du kan få det helt store overblik over hvilke butikker der har Black Friday tilbud via PriceRunner.dk.

Have any Question or Comment?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *