Forbrugerforvirring omkring rentefri mobilkøb og videresalg af brugte mobiler.


I Danmark har alle de største teleselskaber valgt at stoppe eller begrænse tilskud til mobiler der købes med et abonnement, og i stedet tilbyder de, at prisen for mobilen kan deles op i rente- og gebyrfri rater på op til 24 måneder.

Der er ingen tvivl om, at danskerne har taget vel imod denne måde på at få en ny dyr mobil på en mere overkommelige måde, og teleselskaberne sparer mange penge på ikke at give så store tilskud til nye mobiler.

Men der er et problem, som potentielt kan vokse med antallet af mobiler der sælges med en sådan afdrags-aftale.

Der sælges rigtig mange nyere brugte mobiler på DBA.dk, QXL, guloggratis og div. internet fora. Hvad sker der, når man i god tro køber og betaler for en dyr mobil, fx en iPhone, og det efterfølgende viser sig, at sælger misligholder sin aftale med teleselskabet ved ikke at betale? Det viser sig, at være lidt af en gråzone.

Efter at teleselskaberne i foråret 2010 indgik i et samarbejde om at imei-spærre mobiler der svindles med, kan køber af den brugte mobil risikere at den fjernlåses, så den ikke kan bruges på nogen af de danske mobilnet. *

Vi har spurgt de 3 største mobilselskaber (TDC, Telenor og Telia), der tilbyder rentefrie kredit køb af mobiltelefoner, samt Telekommunikationsindustriens brancheforening TI om, hvordan de forholder sig til disse ting.

De 3 teleselskaber er enige om, at ejendomsretten til mobilen overgår fra teleselskabet til kunden, når aftalen indgås og når der betales for oprettelse af det abonnement der oprettes samtidig.

Dermed er det afklaret, at kunden frit råder over mobilen og evt. kan sælge eller give den videre på et senere tidspunkt til 3. person, hvis han ønsker det. Her adskiller mobil-afdrags-aftaler sig altså væsentligt fra almindlige kreditkøb med ejendoms forbehold. Ved salg til 3. person hæfter kunden naturligvis stadigvæk for afdrags- aftalen, selv om mobilen måtte være solgt til anden side.

Man er også mellem de 3 selskaber enige om, at imei-spærring kun er beregnet på at komme svindel til livs. Gråzonen ligger naturligvis i, hvornår der er tale om svindel, og hvornår der er tale om blot at være en dårlig betaler eller har lavet et godt nok baggrunds tjek. – Det er ikke i Danmark forbudt at være en dårlig betaler. Der findes en intern ”tjekliste” som er udarbejdet sammen med Politiet, men det har ikke været muligt at få denne liste at se.

Jakob Willer, direktør for Telekommunikationsindustrien, udtaler: Det handler om at komme de systematiske svindlere til livs, der køber dyre mobiler på afdrag, og som de videresælger med det samme og fra start ikke har til hensigt at betale for mobilen.

Tvivlen kan naturligvis være om, hvornår der præcist er tale om svindel, og hvornår der er tale om almindlige dårlige betalere.

Det er ikke kun tomme trusler når telebranchen melder ud at man kan fjernelåse og ubrugeliggøre mobiler som der er svindlet med. Jakob Willer fortæller om en episode med en person der havde købt billige næsten nye iPhones, der efterfølgende var blevet låst og dermed gjort ubrugelige, og det samme bekræfter Mette Honore fra Telia:
” Ja, det er korrekt, at vi i nogle tilfælde IMEI-spærrer telefonen, såfremt der er tale om decideret opkøb. Denne IMEI-spærring vil også foregå så tæt på købstidspunktet som overhovedet muligt. Der er altså ikke sådan, at vi spærrer IMEI, fordi en kunde holder op med at betale.”

Til køber af brugte mobiler har Jakob Willer følgen råd: ”Køb kun mobiler af nogen du har tillid til, og sørg for at se kvittering med imei nummer på før du køber. Med imei nummeret har man mulighed for at kontakte teleselskabet der solgte mobilen og høre om der skulle foreligge en imei spærring.”

Det kan derfor være en rigtig god idé at være påpasselig, når man køber en nyere brugt mobil. Er mobilen købt og solgt med det samme, er der ekstra grund til at være agtpågivende.

Det mener mobilportalen !!!

Som udgangspunkt er det positivt, at kunder får mulighed for at købe mobiltelefoner og betale dem i mindre afdrag. Det giver flere kunder mulighed for at få råd til at købe de nyeste og bedste smartphones, der ofte også er de dyreste.

Men vi er ikke imponeret over, at denne kredit-aftale er skruet sådan sammen, at de regler der findes i kreditaftaleloven ikke gælder for mobil-afbetalings ordninger. Kreditaftaleloven er en forbruger-beskyttelseslov, som netop er lavet for at beskytte forbrugerne, og det er derfor betænkeligt at denne omgås.

Set i lyset af at disse mobil afbetalings ordninger ikke er omfattet af Kreditaftaleloven, finder vi det stærkt kritisabelt, at ingen af de 3 teleselskaber ulejliger sig med at skrive nogen steder, hos hvem ejendomsretten for den købte mobil med en afdrags aftale ligger henne. Man kunne let få den tanke, at det ikke er i teleselskabernes interesse at orientere om dette og derved lade folk forblive uvidende om, at der med en sådan mobil-afdrags aftale ikke gælder de samme regler som ved andre kredit køb hvor der typisk tages ejendomsforbehold, til sidste afdrag er betalt.

Vi finder det heller ikke optimalt, at teleselskaberne generelt er så dårlige til at informere og kommunikere aftale-vilkår for disse afdrags ordninger ud til forbrugerne.

I forbindelse med denne artikel har vi besøgt fysiske telebutikker i vores lokal- område. Vi spurgte, om vi kunne få en kopi af aftale-vilkårene for afdrags ordninger. Hos Telenor var svaret, at det kunne vi selv finde på nettet. Ingen yder hjælp. Til gengæld var det hos Telenor absolut lettest af finde disse vilkår, og det var skrevet, så det kun fyldte 1 side.

Hos TDC var svaret ligeledes – det kunne vi selv finde på deres webside. Dog fik vores udsendte kort beskrevet på bagsiden af en kassebon: ” udbetaling 200,- det resterende beløb af telefonens pris deles ud på enten 6,12 eller 24 måneder”.
At finde aftale vilkårene for TDC’s rate betaling var noget af en udfordring. Først da
vi lavede en fiktiv bestilling i deres webshop, kom vi frem til ”Vilkår for TDC’s mobiltjenester”, en lang sag hvor vilkårene for TDC Rate findes på side 36-37.

Hos Telia var svaret blot at det udleveret de ikke.
På Telias webside lykkedes det os ikke at finde aftale vilkårene for deres mobilaftale, som de kalder det.

Vi synes, det er helt og aldeles urimeligt, at det skal være så svært at få adgang til aftale vilkårene for disse afdrags aftaler, som tilfældet er. Det burde kunne gøres meget bedre.

Sidst men ikke mindst, set ud fra de personer der køber en nyere brugt mobil, er disse mobilaftaler bare ikke gode nok. Det kan være svært eller umuligt at vurdere, om en sælger har tænkt sig at undlade at betale på sin afdrags aftale, eller om et selskab kan tolkes købet som svindel eller opkøb på et senere tidspunkt. Det er ikke rimeligt, at købere af brugte mobiler, der som teleselskaberne ikke først har lavet en kredit vurdering for derefter at lave en afdrags ordning, kan risikere at blive Sorte Per og stå med en mobil, der er imei låst.

Teleselskaberne, der med disse afdrags ordninger sparer mange millioner kroner på at fjerne tilskuds ordninger **, burde være dem, der bar denne risiko for svindel alene og ikke bare sende problemet videre. De alene har mulighederne for at stramme op på kredit godkendelser, hvis de mener, at svindel og opkøb er så stort et problem.

Vi har i forbindelse med denne artikel forlagt sagen for forbrugerombudsmanden Henrik Øe, der udtaler følgende:

”Jeg har ikke hørt om denne særlige praksis tidligere, men jeg har forstået, at der foreligger en aftale mellem Telekommunikationsindustrien (TI) og politiet om spærringer af mobiltelefoner, hvis der er mistanke om strafbare forhold. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis man ikke har til hensigt at betale afdrag på den købte mobiltelefon, som senere sælges videre.

Jeg vil nu tage en drøftelse med teleselskaberne om problemstillingen, således at der kun sker spærringer i berettigede tilfælde.

I lyset af artiklen vil jeg også se nærmere på teleselskabernes aftalevilkår, således at der er klarhed over ejerskabet til mobiltelefonen, og at der ikke sker uberettigede spærringer over for efterfølgende intetanende købere af brugte mobiltelefoner.”

Noter:

* Artikel i comon.dk

**Artikl i epn.dk

Telenors Smart-Aftale

TDC rate aftale

Efterskrift:

To af de 3 selskaber har efter forelagt denne artikel meldt følgende tilbage:
TDC:

”TDC benytter IMEI spærring i to situationer:

1. Tyveri af telefoner i vores butikker (desværre et stigende problem)

2. Misbrug af stjålet legitimation (i samråd med skadelidte)

Vi benytter altså ikke IMEI spærring ved misligholdelse af en rateaftale eller manglende betaling i øvrigt.”

TDC vil tydeligøre de mangler i aftale vilkårene som mobilpotalen har påpeget”

Telia:

”Det er korrekt, at vores kreditaftalevilkår ikke findes sammen med resten af vores vilkår på telia.dk/omtelia/betingelser. Her forefindes kun vilkår for Mobilaftalens forsikring. Det er en fejl, som vi retter op på.”

Have any Question or Comment?

5 comments on “Forbrugerforvirring omkring rentefri mobilkøb og videresalg af brugte mobiler.

juristen

God artikel Christian.

Jeg mener, at det udgør et retssikkerhedsmæssigt problem, at man ikke vil offentliggøre hvad det nøjagtigt er, der kan medføre at ens telefon bliver spærret. Der er ingen der har ondt af, at dem der virkelig svindler bliver stoppet, men hvordan skiller vi svindlerne fra dem, der ikke har råd til at betale aftalen til ende eller som er glemsomme og ikke får betalt?

Reply
iDahm

Det er en rigtig god artikel. Jjeg synes også det stiller nogle krav til teleselskaberne om at gøre dette mere overskueligt,

Hvis jeg f.eks køber en mobil af en som har købt den på en afdragsordning. Kan jeg så ringe ind til hans teleselskab og få slettet imei nr. På hans afdragsordning. For hvis jeg har ejendomsretten over mobilen, har jeg vel også ejendomsretten over imei nr. Og kan bestemme hvor den står registreret. Eller hvad ?

Reply
CBW

tak.

Jeg kan så her tilføje at det virker underligt at alle 3 selskaber har deres egne juridiske afdelinger, med jurister der sørger for at tingen skal være i orden. Derfor virker der underligt at ikke et eneste af de 3 selskaber har formåede at få noget så basalt som ejendomsretten i en kredit aftale korrekt medtaget.

Man kunne meget let få tanken at ved ikke at skrive det, håber teleselskaberne at kunderne bliver hængende efter de 6 måneder abo udløber. Det er jo ikke alle der er lige så vel orienteret som brugerne her på siden der ved at der er tale om 2 forskellige ting der ikke kan blandes samme.

Reply
komputerdk

hmm, der er vist allerede nogen som er faldet i fælden…

http://hwt.dk/Forum/318252/En-grim-Mobil-sag-ven-nu-med-lukket-telefon

Reply
CBW

Ja det er da stik imod hvad teleseskaberne selv siger de gør. Har du en bruger der inden kunne du jo smide et link til den artikel jeg skrev.

Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *