Brugervenligheden står i vejen for smartdevices

Nyheder om alt hvad der rører sig.
Brugeravatar
Mobilforum
Indlæg: 17
Tilmeldt: tirs okt 20, 2020 7:06 pm

Brugervenligheden står i vejen for smartdevices

Indlæg af Mobilforum »

Om bare fem år vil fire ud af ti forbrugere bære et smartwatch på armen, viser en forbrugerundersøgelse fra den internationale konsulentvirksomhed Accenture. Den største hæmsko for udviklingen er teknikken, som hele fire ud af fem forbrugere har problemer med.

Smartwatches er slet ikke slået igennem endnu, viser en omfattende undersøgelse fra Accenture blandt 24.000 forbrugere, men om bare fem år vil fire ud af ti af os have et smartwatch på armen. Det er en markant stigning i forhold til i dag, hvor kun 12 procent af forbrugerne forventer at købe et smartwatch inden for det næste år. Samme tendens gælder for fitness-armbånd, intelligente overvågningssystemer og kameraer, 3D-printere og intelligente termostater i hjemmet, som alle er teknologier, forbrugerne vil købe flere af inden for de næste fem år.

Brugervenligheden halter

Dog halter det med brugervenligheden, der ifølge undersøgelsen udgør den største barriere for, at smartdevices kan slå igennem hos forbrugerne. Størstedelen af forbrugerne oplever nemlig problemer med at få teknikken til at fungere. Ofte er det simpelthen for kompliceret. Således vurderer hele 83 procent af forbrugerne i undersøgelsen, at de forskellige gadgets er svære at indstille og anvende i praksis.

”Der er en masse hype omkring wearables for tiden, men endnu har forbrugerne ikke for alvor taget teknologierne til sig. Vi har derfor stadig kun set toppen af isbjerget, hvad angår udviklingen inden for smartdevices, som har potentiale til at eksplodere inden for ganske få år. Men det kræver til gengæld, at teknikken kommer helt på plads hos producenterne. Hvis teknologierne er for besværlige eller tidskrævende at anvende, risikerer producenterne at spille sig selv ud af banen og på sigt blive overhalet af andre og måske endnu ukendte teknologier, som vinder forbrugernes gunst,” lyder det fra Christian Gabe, der er Managing Director hos den internationale konsulentvirksomhed Accenture.

Udvalgte tal fra forbrugerundersøgelsen:
  • 83 procentoplever, at deres smartdevices at svære at bruge i praksis
  • 41 procent forventer at købe at købe et smartwatch inden for de næste fem år
  • 41 procent forventer at købe intelligente overvågningssystemer og kameraer inden for de næste fem år
  • 40 procent forventer at købe et fitness-armbånd inden for de næste fem år
  • 39 procent forventer at købe en intelligent termostat inden for de næste fem år
  • 35 procentforventer at købe 3D-printer til hjemmet inden for de næste fem år
Om undersøgelsen

Accentures undersøgelse ’Engaging the Digital Consumer in the New Connected World’ er foretaget i oktober og november 2014 blandt 24.000 forbrugere på tværs af 24 lande, dog ikke Danmark.
Susanne84
Indlæg: 2
Tilmeldt: man aug 15, 2022 1:14 pm

Re: Brugervenligheden står i vejen for smartdevices

Indlæg af Susanne84 »

En lille heads up for de interesseret vedr. 3D-printere, Epson og Brother printere. I kan finde meget spændende viden herinde påhttps://inkpro.dk/produkter/1691-epson/
https://inkpro.dk/produkter/?brand=67528-brother
Besvar